Sommerudflugt til Sorø

Dansk Selskab for Historisk Kemi inviterer medlemmer med ledsager til årets sommerudflugt, der går til Hauchs Physiske Cabinet i Sorø lørdag den 28. september 2024 kl. ca. 10:30.
[Det nøjagtige tidspunkt fastlægges og bekendtgøres her på hjemmesiden, når togenes køreplan er kendt.]
Besøget vil omfatte en omvisning i de kemirelaterede dele af samlingen, hvorefter deltagerne frit kan bese de øvrige dele af samlingen. Entreen inkl. omvisningen betales af Selskabet for alle. Tilmelding skal ske senest den 25. september 2024 pr. E-mail til sekretæren på adressen turedamhus@outlook.dk.
Traditionelt afsluttes Selskabets sommerudflugt med besøg på et lokalt spisested. Det vil også ske denne gang.
Hauchs Physiske Cabinet indeholder fysiske og kemiske instrumenter fra tiden omkring 1800. Det er en af Europas største samlinger af sin art.
Bestyrelsen